(Foto: Narcos/Netflix)
Jeg var stor fan af de første to sæsoner, og generelt sluger jeg alle crime-stories råt, især når de involverer skruppelløse narkogangstere, og specielt når de er baseret på virkelige begivenheder. De to foregående sæsoner var centreret om jagten på verdens mest frygtede narkobaron fra Colombia. Pablo Escobar behøver vist ikke nogen nærmere præsentation her. Selvom han er død, kan jeg godt tage mig selv i at kigge over skulderen, mens jeg skriver dette indlæg. Han er indbegrebet af hensynsløs, og samtidig havde han et storhedsvanvid, der ledte ham mod den politiske scene i Colombia, hvilket dog endte med at blive uden den helt store succes.
Læs også: Narcos anmeldelse af sæson 1
Læs også: Narcos Anmeldelse af sæson 2
Jeg tror ikke jeg spoiler for meget, ved at sige at Pablo Escobar blev likvideret, og dermed sluttede sit "reign of terror" i sæson to. Og så skulle man jo tro at alt var smukt og godt i det sydamerikanske. Hvis ikke det var fordi, at nogle mindst lige så psykopatiske gangstere stod klar i kulissen til at overtage kokainmarkedet fra Escobar. Vi bliver præsenteret for Cali-kartellet allerede i første sæson af Narcos, og vi lærer også at dets ledere: Rodriguez-brødrene, er mere inkognito og gode til at holde hænderne frie for blod (ihvertfald deres egne hænder). Deres ambition er at detronisere Medellin-kartellet (det kartel som Escobar stammer fra) og overtage kokaindistributionen. Rodriguez-brødrene vil faktisk ikke bare erobre det colombianske narkomarked, men også det amerikanske, og hvis muligt resten af verdens marked for det populære og ødelæggende fest-pulver.
Hvor der er gangstere, er der grådighed, og der opstår som regel også magtkampe internt i de notoriske karteller, og her er Cali-kartellet ingen undtagelse. Mindreværdskomplekser, jalousi, paranoia og familieintriger er blandt andet med til at skabe udfordringer for kartellet. Samtidig er den evigt ihærdige Agent Penà (José Pascal) som sædvanligt opsat på at fælde gangsterne, ganske som han gjorde det med Escobar.
Jeg synes overordnet set, at den tredje sæson fungerer ganske godt. Det overraskede mig positivt, at man faktisk kunne komme på en interessant fortælling, når hovedskurken nu ligesom var ude af billedet. Den holder dog ikke helt samme spændingsniveau og tempo som i de foregående sæsoner, og der fokuseres mere løst på flere af gangsterne i kartellet fremfor en karakter. Men så igen - titlen på serien er jo også Narcos og ikke Pablo Escobar, hvilket sikkert baner vej for endnu et par sæsoner og flere ondskabsfulde karteller. Netflix har ihvertfald bekræftet at sæson fire er på vej, og at vi ihvertfald kommer til at se Agent Pená igen, da han netop er blevet bekræftet på rollelisten.
Generelt mener jeg serien skal krediteres for at vise et ærligt og brutalt portræt af en verden, der er gennemsyret af ondskab og korruption. Du tager oprigtigt dig selv i at takke de højere magter for, at hverdagsdramaet herhjemme som regel blot handler om, hvorvidt din nabo larmer for meget eller ikke har klippet sin hæk, fremfor at han stikker dig til narkobaroner. Grusomhederne vil ingen ende tage, når det handler om at afstraffe personer, der modarbejder kartellerne. Kidnapninger, syrebade og anden form for tortur er blot nogle af midlerne der anvendes, når der skal demonstreres pointer i den verden. Specielt interessant er det at følge sikkerhedschefen for Cali-kartellet, der i indeværende sæson, står i dilemmaet om hvorvidt han ønsker at samarbejde med narkopolitiet for redde sin familie eller være loyal overfor kartellet med de risici det indebærer. Det er en af historierne i sæsonen, der er nervepirrende til det sidste. Det svinger lidt med spænding indimellem, og der kommer lidt for mange krumspring. Selvom der også er mange gode ting at sige om sæsonen generelt, så kommer den altså aldrig helt op på samme niveau som de øvrige to, og den blev heller ikke "binget" i samme stil for mit vedkommende.
Læs også: Anmeldelse af Krypton
Læs også: Det skal du se på Netflix i april
