Ny gyserserie fra manden bag ‘The Haunting of Bly Manor’ og ‘Midnight Mass’: Se traileren

The Midnight Club trailer
(V til H) Igby Rigney som Kevin, Iman Benson som Ilonka / Foto: The Midnight Club/Eike Schroter/Netflix © 2022

Mike Flanagan, manden bag serier som ‘Haunting of Bly Manor’ og ‘Midnight Mass’ er tilbage med en ny gyserserie, der lige har fået en trailer.

Serien hedder The Midnight Club, og er det nyeste skud fra instruktøren og forfatteren Mike Flanagan, der har haft succes med serier som The Haunting of Bly Manor og Midnight Mass. Han har også vist sit talent på filmfronten med efterfølgeren til The Shining, Doctor Sleep, og en anden Stephen King adaption, Gerald’s Game.

I The Midnight Club følger vi unge, dødligt syge mennesker på hospicet Brightcliffe. Otte af patienterne mødes hver aften ved midnat for at fortælle hinanden historier. De laver en pagt om at den næste af dem der går igennem dødens port, skal prøve at kontakte resten af gruppen fra det hinsides.

Se traileren

Sig farvel til hverdagen og godaften til det okkulte. Brightcliffe hospice huser ikke kun dem der snart vil dø, men også dem der allerede er døde. Når de unge mødes i ly af nattens mørke, for at få et afbræk fra virkeligheden i form af spøgelseshistorier er det ikke kun historier der holder sig til fantasien. Snart begynder mere og mere mærkelige hændelser at finde sted på Brightcliffe, og pludselig kan ingen føle sig sikre.

Ud over nyere ansigter, så består castet også af hvad man næsten kun kan kalde en gyser legende i form af Brightcliffes læge, Georgina Stanton. Hun bliver spillet af ingen ringere end Heather Langekamp kendt fra Nightmare on Elm Street filmene.

Serien er baseret på bogen fra 1994 af samme navn, og andre værker af forfatteren til bogen, Christopher Pike.

The Midnight Club har premiere på Netflix d. 7. oktober 2022.

LÆS OGSÅ: 6 serier, du skal tale med om i september

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Black Bird’ er en af årets bedste krimiserier

LÆS OGSÅ: Stop nu! – part II. 8 serier, der er kørt fuldstændig af sporet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like