Serier | Guides

Nye serier og sæsoner på Disney+ i oktober 2022

AfAmanda Lee Edelstein
4. oktober 2022
The Bear på Disney+
The Bear / Foto: Disney+

Del artikel

Glæd dig til de nye serier og sæsoner, som rammer Disney+ i oktober 2022. Du vil bl.a. støde på zombier, Jedi’er og en high school-træner, der har svært ved at styre sit temperament.


Ud over ovenstående kan du også glæde dig til en mordgåde. Kan en stille og troende husmor slå sin veninde ihjel med en økse? Og endda med 41 hug? Bedøm selv efter at have set serien Candy.

The Walking Dead, sæson 11C


The Walking Dead sæson 11
Norman Reedus som Daryl Dixon / Foto: The Walking Dead/AMC

Premiere: 03.10.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama, gys og thriller


Ventetiden er officielt ovre! Nu begynder de nyeste afsnit af The Walking Dead at blive udgivet. Efter elleve sæsoner er det næsten helt vemodigt at skulle til at sige farvel, men vi har ventet længe på afslutningen af serien og glæder os til det sidste sus af spænding. Men du skal stadig vente lidt endnu med den endelige afslutning – for der bliver kun udgivet ét afsnit om ugen.


Til dig, der ikke kender så meget til The Walking Dead, kan vi fortælle, at det er en post-apokalyptisk serie. Vi befinder os i en verden, hvor de overlevende dagligt skal bekæmpe zombier. Karaktererne skal altid være et skridt foran både zombier og andre overlevende for at forblive i live.

The Bear



Premiere: 05.10.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og komedie


Et dødsfald kan ændre hele livets gang for de overladte. Det må Carmen Berzatto (Jeremy Allen White, Shameless) erkende, da hans bror begår selvmord. Carmen var godt på vej til at blive kok i de finere kredse, men nu må han i stedet tage hjem til Chicago for at drive familiens sandwichbutik. Og det er hårdere, end det lige virker til – især med brorens selvmord hængene over hovedet.


The Bear er en drama- og komedieserie, der sikkert vil ramme de fleste seere lige i hjertekulen. Det er en skøn historie om at fortsætte livet og blive ved med at kæmpe, selvom det til tider kan virke uoverskueligt. Alle afsnit af The Bear bliver desuden gjort tilgængelige på samme dag, så du kan binge-watche alt det, du vil.

Candy: A Death in Texas



Premiere: 12.10.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Drama og krimi


Er du til krimiserier, bør du sidde klar 12. oktober, når serien Candy bliver gjort tilgængelig på Disney+. Alle afsnit kommer endda samme dag, så hvis du bliver hooked, skal du ikke vente med at se videre.


Serien Candy fortæller historien om Candy Montgomery, spillet af Jessica Biel, der i 1980 blev anklaget for mordet på Betty Gore. Betty blev tildelt 41 hug med en økse. Men hvorfor slog Candy Betty ihjel? Det skal vise sig, at der var mere til den hjemmegående husmor, end man lige havde regnet med. For hun havde faktisk en affære med Bettys mand.

Big Shot, sæson 2



Premiere: 12.10.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Komedie, drama og sport


John Stamos er tilbage i rollen som Marvyn Korn i anden sæson af komedieserien Big Shot. I første sæson så vi, hvordan Korn blev fyret fra sit job som træner på college og derfor måtte takke ja til et job på en privat high school kun for piger.


Alt virker til at være ved at falde på plads på skolen, men store omvæltninger venter forude. Ud af det blå skal der til at gå drenge på skolen, og det ændrer på hierarkiet, koncentrationen og den interne konkurrence.


Star Wars: Tales of the Jedi


Premiere: 26.10.2022
Sprog: Engelsk
Genre: Animation


Har du endnu ikke fået nok af Star Wars-universet? Så er det heldigt, at Star Wars: Tales of the Jedi er på listen over nye serier og sæsoner på Disney+ i oktober 2022. Der er her tale om en animationsserie, som giver seeren mulighed for at komme tæt på Jedi’erne.


Du vil se nogle kendte ansigter – også selvom det er en animationsserie. For vi støder bl.a. på Anakin Skywalker, Ahsoka Tano, Qui-Gon Jinn, Mace Windu m.fl. i denne serie. Det er ideel underholdning til alle, der ønsker at lære endnu mere om universet.



Flere nye serier og sæsoner på Disney+ i oktober 2022


Pepper Ann, sæson 1, premiere 05.10.2022


War of the Worlds, sæson 3, premiere 19.10.2022


Ally McBeal, sæson 1 til 5, premiere 19.10.2022


The Good Doctor, sæson 1 til 5, premiere 19.10.2022


Kylle-slænget, premiere 19.10.2022


NYPD Blue, sæson 1 til 12, premiere 26.10.2022


Den mystiske Benedict-klub, sæson 2, premiere 26.10.2022

Del artikel

Andre Serier | Guides