5 gode korte serier du kan nå at se i din efterårsferie

Hvilke korte serier bør du se din efterårsferie? Få fem gode bud her.

Lige om lidt har vi uge 42, og du har sikkert masser af planer: Du skal ud og ses med en masse mennesker og deltage i alle mulige forskellige aktiviteter … nå, ikke? Så kan du i hvert fald få set serier, nu hvor du ikke skal noget andet.

Vi har lavet en liste på fem kortere serier, som du sagtens kan nå at binge i din efterårsferie.

Jack Ryan

Foto: Tom Clancy’s Jack Ryan sæson 2/Jennifer Clasen/Amazon Prime Video

Jack Ryan er en politisk spændingsserie, som er baseret på karakteren Jack Ryan fra Tom Clancys bøger.

Hovedrollen spilles glimrende af John Krasinski (The Office). I første sæson tvinges han til at forlade sit kontorbaserede job i CIA for at opspore en islamisk terrorgruppe, der planlægger angreb i Europa.

LÆS OGSÅ: Nye serier i oktober: Mere The Mandalorian, drama på DR og nyt afsnit af The Walking Dead

I anden sæson hvirvles han ind politiske forviklinger i Venezuela. Det er en godt sammensat og nervepirrende serie, der holder seerens opmærksomhed fra start til slut. Der er to sæsoner, begge med otte afsnit. Perfekt til et par dages binging, mens regnen trommer mod ruden.

Jack Ryan kan ses på Amazon Prime.

Godless

(Foto: Godless/Netflix)

Godless er en af Netflix’ egenproduktioner og nok en af de mest vellykkede til dato.

Det er en western med alt, hvad det indebærer. Den foregår i den lille by La Belle, hvor hovedparten af de mandlige indbyggere for nyligt er omkommet i en sammenstyrtet mine. Derfor er beboerne overvejende kvinder, og det gør dem sårbare i en tid, hvor lovløshed var en fast del af hverdagen.

Hovedrollen som den uafhængige enke Alice Fletcher spilles af Michelle Dockery (Downton Abbey). Hun tager sig af en såret fremmed, der viser sig at have forbindelser til den uhyggelige fredløse Frank Griffin (spillet mesterligt af Jeff Daniels). Det sætter gang i en kædereaktion af begivenheder, der gør den lille by interessant for skurkene.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i oktober: Opfølger til The Haunting of Hill House, Star Trek og masser af krimi

Serien er vanvittigt velspillet og så spændende, at du sagtens kan binge alle syv afsnit på en dag.

Godless kan ses på Netflix.

Band of Brothers

Foto: Band of Brothers/HBO Nordic

Det kan godt være, at Band of Brothers efterhånden har nogen år på bagen (den er fra 2001). Men det gør den ikke mindre relevant i dag. Historien om de amerikanske soldater, der deltog i D-dag i Normandiet under anden verdenskrig, er stadig gribende.

Vi følger dem fra træningen i det fredelige England til deres hektiske tur med faldskærm i mørket ind over Frankrig. Herfra sendes de videre til krigens hårde virkelighed i selvgravede skyttegrave omgivet af tyskernes eksploderende granater.

LÆS OGSÅ: Nye serier på HBO Nordic i oktober: The Walking Dead, En mand der hedder Ove-forfatter og Susanne Biers miniserie

Alle personer er rørende og føles meget virkelige, og når de såres eller dør, er det voldsomt hjerteskærende, fordi man kommer til at holde meget af dem. Alle skuespillere er så overbevisende, at det er næsten umuligt at fremhæve en af dem.

Serien er på 10 fremragende afsnit, og jeg kan love dig for, at den er bingeværdig.

Band of Brothers kan ses på HBO Nordic.

The Tudors

(Foto: The Tudors/Viaplay)

The Tudors er historien om Henrik den ottende af England og hans mange koner. Et af de tilfælde, hvor den virkelige historie er ligeså god som fiktion.

Jonathan Rhys Meyers (Vikings) giver den overbevisende som den unge, virile konge, der i den første sæson tilsidesætter sin lidt ældre dronning til fordel for den sexede Anne Boleyn.

De næste par sæsoner følger ham, som han bliver ældre og mere og mere usympatisk. Serien tager sine friheder med historiske begivenheder, men der er masser af fokus på de religiøse og politiske forviklinger, der følger med, når kongen går sine egne veje.

LÆS OGSÅ: Månedens serieanbefalinger: Star Wars-serie, Mildred Ratched og Chris Rock i Fargo

Det er en spændende serie med god fremdrift, og er du glad for historie, er den lige noget for dig, der alligevel ikke har nogen andre planer i efterårsferien.

Der er fire sæsoner med ti afsnit i hver. Men serien fænger utrolig godt, og hvis du er en ægte seriebinger, kan du sagtens komme igennem alle afsnit på en uge.

The Tudors kan ses på Viaplay.

True Detective

(Foto: True Detective/HBO Nordic)

Der er tre sæsoner i True Detective, men de har ikke samme cast og kan ses uafhængigt af hinanden. Den første sæson er mesterlig, og hvis du er til spænding og jagten på en grum seriemorder, fås det simpelthen ikke bedre. Den kan ses som en miniserie på otte afsnit.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af True Detective sæson 3

Anden sæson var desværre ikke på samme niveau, så den kan du faktisk godt springe over, men tredje sæson nærmer sig første sæsons høje kvalitet og er bestemt også værd at binge.

True Detective kan ses på HBO Nordic

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *