Serier | Guides

5 gode kriminalgåder til en aften i godt selskab

AfLuna Stjerneby
6. april 2021
5 gode kriminalgåder til en aften i godt selskab

Del artikel

Den gode krimigåde formår at underholde, engagere, og overraske os, derfor er det den oplagte genre til en aften i godt selskab.

Nogle gange skal hverdagen indeholde lidt ekstra godt, derfor har vi lavet en guide til fem stærke kriminalgåder I kan samles om.


Vi Elsker SerierVi Elsker Streaming

På listen kan du finde kvalitetsunderholdning til filmaftenen som står på hygge og selvforkælelse.

Så find bare lup og fedora frem, for her giver vi dig en guide til fem spændende film og serier fyldt med hemmeligheder, mystik og twists.

The Missing

Tony (James Nesbitt, The Hobbit trilogy) og Emily (Frances O’Conner, A.I. Artificial Intelligence), er taget på ferie i Frankrig med deres femårige søn. Ferien udvikler sig til enhver forældres mareridt da sønnen pludselig forsvinder. Hurtigt går en hektisk og spændingsfyldt efterforskning i gang, med detektiven Julien Baptiste (Tchéky Karyo, The Patriot) i spidsen.

The Missing bringer alle følelserne i spil og tager dig med på en nervepirrende jagt efter svar. En topkvalificeret serie til en hyggelig aften fyldt med underholdning af øverste skuffe.

LÆS OGSÅ: 3 Stærke Krimiserier: Månedens serietip på C More

Du kan finde både første og anden sæson på C More, samt tredje sæson som er en spin-off ved navn Baptiste. Med både Emmy- og Golden Globe-nomineringer i ryggen, er denne anerkendte detektivserie et solidt valg hvis aftenen skal stå på krimi med kvalitet.

Jägerne

I skandinavien er vi kendt for vores helt unikke måde at lave drama på; stemningen, atmosfæren, melankolien - og Jägerne er bestemt ingen undtagelse.

Erik Bäckström (Rolf Lassgård, En Mand Der Hedder Ove) er vendt hjem til sin hjemby i Nordsverige, efter en lang karriere som politimand i Stockholm som endte i konflikt. Nu lever Erik et tilbagetrukken liv i det lille samfund der plages af korruption og kriminalitet, men da et rovmord begås i byen opdager Erik en dyster hemmelighed, og snart hober fjenderne sig op.

Holder du af skandinavisk drama, så er C Mores originalserie Jägerne en oplagt serie til at slukke krimi-tørsten. Denne populære nordic noir-serie er et spin-off af de to svenske film fra 1996 og 2011 ved samme navn.

Du kan se alle seks afsnit af første sæson på C More, samt et nyt afsnit af anden sæson hver mandag.
Se traileren til Jägerne sæson 1

The Drowning

Siden Jodies fire-årige søn forsvandt under en picnic ved en sø, har hun forsøgt at genopbygge sit liv efter tragedien. Ni år efter ser Jodie en dreng som hun er overbevist om er hendes søn. Alle troede sønnen var druknet i søen på trods af at man aldrig fandt han lig, men nu føler Jodie nyt håb.

Jodie vil afsløre at manden som passer drengen er hans kidnapper - ikke hans far - men kan hun bevise det?

Vil du se hvad der er nyt inden for britisk krimi, kan denne spritnye miniserie være noget for dig. Er du en af de mange fans af den populære britiske sæbeopera Eastenders, vil du genkende Jill Halfpenny i hovedrollen som Jodie.

The Drowning indeholer fire spændende afsnit som alle kan streames på C More.
Se traileren til The Drowning

The Little Things

Vicesheriffen for Kern County, Joe "Deke" Deacon (Denzel Washington, Training Day), bliver sendt til Los Angeles for at indsamle bevismateriale. En smuttur forandrer sig istedet til en hektisk jagt på en grusom seriemorder. Deke teamer op med Jim Baxter (Rami Malek, Bohemian Rhapsody) fra L.A. Sheriff Department, men snart begynder Dekes fortid at spænde ben for efterforskningen.

Når Denzel Washington er hovedrolleindehaveren, er vi altid sikre på at se en gennemført optræden fra en mand der virkelig kan sit håndværk. I denne film ser vi hvor langt Washingtons karakter - Deke - er villig til at gå, for at fange en morder.

The Little Things er en spændende krimi-film som er skrevet og instrueret af talentfulde John Lee Hancock (The Blind Side, Saving Mr. Banks). Står aftenen i selvforkælelsens tegn, er du i godt selskab med denne helt nye og stjernspækkede krimi-thriller.

Du kan leje denne stemningsfyldt film på Blockbuster.
Se traileren til The Little Things

Prisoners

Denne Oscar-nominerede thriller følger bortførslen af to små piger i Pennsylvania, og den efterfølgende politiefteforskning. Da politiet løslader en ung mistænkt, vokser desperationen for at finde pigerne, og en af fædrene beslutter sig for at tage sagen i egen hånd.

På den imponerende rolleliste finder du bl.a. Hugh Jackman (X-Men), Jake Gyllenhaal (Nightcrawler) og Viola Davis (Widows). Bag kameraet finder du den Oscar-nominerede instruktør Denis Villeneuve (Arrival).

Prisoners er en fascinerende, hjerteskærende og tankevækkende film, som kryber dybt ind under huden på dig.

Find Prisoners på Netflix, hvis du er tørstig efter et pragteksemplar af en krimi-thriller.
Se traileren til Prisoners

Gratis adgang til C More

Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!

På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!

C More byder også få en række spændende og gode film. Blandt andet kan du følge med i unge Harry og de andre tryllestavssvingende troldmænds liv i Harry Potter-filmene. Se med hos C More allerede fra i dag!

Del artikel

Andre Serier | Guides