Anmeldelse af true crime podcasten: Kvinden med den tunge kuffert

”Kvinden med den tunge kuffert” er en true crime podcast skrevet og produceret af Tim Hinman og Krister Moltzen fra Politikens podcast ”Third Ear”. Der er 7 episoder i alt.

Forestil dig det her scenarie: Du kommer kørende ude på landet. Det regner og er mørkt. I vejsiden ser du en skikkelse. En høj og smuk kvinde klædt helt i sort med en klokkeformet hat på hovedet. Efter sig trækker hun en stor, tung rullekuffert. Der er kilometer til den nærmeste bus, og der er rigtig koldt. Hvad gør du?

Læs også: Krimi: Anmeldelse af podcasten 87 sekunder!

De fleste af os ville i den situation stoppe op og spørge, om der var noget vi kunne gøre. Vores medmenneskelighed ville tage over i situationer som disse, og det gør den bl.a. også for de skæbner der støder på kvinden med den tunge kuffert i podcasten. Næstekærligt hjælper de hende.

Læs også: Podcast: Anmeldelse af Third Ears; “Forsvundne katte”

Krister Moltzen er på jagt efter hende – hun er en ældre, smuk kvinde – en norsk kvinde, der er dødsens syg af kræft, der slæber rundt med en tung kuffert. Hun er efter sigende nyligt skilt fra en voldelig ægtemand og har begravet en død søn. Sikke et turbulent liv, ikke? Sikke meget sorg og smerte for et enkelt menneske. Hun mangler hjælp, og hun søger den blandt de næstekærlige medmenneske hun møder på sin vej. Men er alt hvad det giver sig ud for at være? Dette undersøger Krister Molzen i denne vanvittige spændende podcast.’

Fotokredit: Third Ear

Læs også: 5 podcasts du ikke bør undgå!

Ud over at vi rent medmenneskeligt gerne hjælper eller gør noget ekstra for et menneske i nød, så kræver det også, at vi har tillid til det menneske. Og kan vi altid have det? Det er bl.a. noget af det, Krister Moltzen i denne podcast prøver at kaste lys over.

Der er så mange utilregnelige drejninger, drama og teorier der mest af alt minder om fantasteri, men podcasten om ”Kvinden med den tunge kuffert” er værd at få hørt. Jeg har fået den anbefalet af en mand på 55, en teenager på 19 og en kvinde på 47 – den er for alle! Faktisk burde den være obligatorisk. Det mest utrolige af det hele er, at det er en rigtig historie.

Rigtig god fornøjelse med podcasten! Du kan høre den lige her

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *