Podcast: Anmeldelse af Third Ears “Forsvundne katte”

Beware of the nocturnal killers…

Har du nogensinde tænkt på en kat som en ”lystmorder?”. Som et bestialsk rovdyr der torturerer og slår ihjel bare for sjov? Som et gement skadedyr på lige fod med rotter? Eller falder du i svime over katte, når de gnider sig kælent op af dit ben og hilser dem velkommen, når de har fundet vej ind i din varme stue gennem den åbne terassedør?

Læs også: 5 podcasts du ikke bør undgå!

Der hvor jeg er vokset op var katte både det ene og det andet. For nabopigen et helt unikt navngivet uforpligtende selskabeligt kæledyr, for bondemanden et totalt ødelæggende skadedyr. Jeg kender katte der har holdt fødselsdage, og katte der blev udryddet som rotter.

Læs også: De 4 bedste grunde til at høre podcast-serier!

Third Ears nyeste podcast handler denne gang om forsvundne omstrejfende huskatte i Rønne på Bornholm. Faktisk er der forsvundet mere end halvtreds af de små kræ! Med Rikke Houd i spidsen følger vi opklaringen af, hvad der kan være sket med de stakkels dyr, og vi kommer indenfor hos både katteelskere og kattehadere, der hver har deres syn på sagen!

Ligesom alle de andre podcasts fra Third Ear bliver vi introduceret til hvert afsnit af Tim Hinman, som også har leveret musikken til podcasten, og det hele det spiller endnu engang. Vi er altid i trygge hænder hos Tim Hinman! Samtidig er Rikke Houds tanker angående hele katteproblematikken, mistankerne og rygterne blandt naboerne i Rønne spændende og interessante at lytte til hele vejen igennem.

Læs også: True Crime: Anmeldelse af podcasten Accused

Hvis du er katteelsker vil denne podcast være hjerteskærende, for halvtreds uskyldige sjæle er forsvundet ud i den blå luft, og det er en tragedie. Din følelsesmæssige investering i opklaringen vil derfor også være rigtig stor, og det vil gøre historien nærværende og spændende.

Læs også: True Detective Podcast; hør den her!

Men hvis du er kattehader vil opklaringen nok ikke være mere spændende for dig, end hvis der skulle opklares, hvor de 50 duer i din baggård var blevet af. Dog giver podcasten dig et talerør for din kattefrustrationer, og du vil nemt kunne identificere dig med især én af personerne i udsendelsen.

Selv elsker jeg næsten alle dyr, så jeg tænkte på de halvtreds stakkels kattes skæbne hele vejen igennem. Men efter at have hørt den færdig er jeg nu også blevet bevidst om, at en masse andre dyr – såsom disneyagtige syngende pipfugle – ikke længere bør leve i ligeså stor frygt for disse omstrejfende “lystmordere”!

Du kan selv høre det hele lige her

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *