Derfor er ‘Squid Game’ totalt overhypet!

Foto: Squid Game/Youngkyu Park/Netflix

‘Squid Game’ har været en af årets største serier og er blevet hypet over hele verden på et niveau, der sjældent er set.

Jeg kan godt lide at være på tværs, og jeg må ærligt erkende, at Squid Game er overhypet. Den er ikke så god, som alle synes.

Hvorfor, spørger du måske? Læs med og find ud af, hvorfor jeg synes Squid Game er overhypet og semidårlig.

Alle meninger udtrykt i denne artikel er udelukkende mine, og er ikke repræsentativt for Vi Elsker Seriers redaktion.

Hovedrollen er ulidelig

Jo, der findes en del serier med hovedroller, der er unlikeable, men Squid Games Seong (Lee Jung-jae) er urimeligt ulidelig. Faktisk er han næsten en skurk, der aldrig rigtigt finder plads på heltehylden, for han er en røv hele vejen igennem.

Der er bare ikke en vej tilbage, efter at man stjæler penge fra sin syge, gamle mor for at gamble. Eller glemmer sin datters fødselsdag …

Det er ikke kun hovedrollen, der ikke er til at håndtere – faktisk er 99 % af karaktererne til at kaste op over, fordi de enten er onde for at være onde, overspillede til et niveau, der ryger over Horton-sagaen eller er fyld, for at hovedrollen får motivation.

Battle Royale-wannabe

Det er endnu en efterligning af Battle Royale med et twist af moderne, der bare ikke lever op til hypen.

Det er selvfølgelig svært at ramme samme niveau som Battle Royale, men man behøver ikke at gøre forsøget …

Det blev altså gjort meget, meget bedre i bogen og mangaen af samme navn, og i bund og grund virker det som et forsøg på at kapitalisere på Parasites succes i kombination med Battle Royale.

Traumebånd og misrøgt

I forlængelse af Battle Royale-punktet, så må jeg også ærligt erkende, at det virker som en sæbeopera med fokus på traumebånd (for hvem skaber ikke det, når hele serien handler om død og ødelæggelse), og hvor meget folk i Sydkorea lider under dårlig behandling, hvis de er fattige.

Jeg siger ikke, at det ikke er vigtige punkter at belyse, men det bliver en kende overdramatisk med åben mund og rynkede bryn.

Der er ikke en eneste i serien, der har et semigodt liv; alle lider, har det elendigt og får det kun værre – enten i form af seriøs PTSD eller døden.

Amerikanske tilstande

Jeg kunne lige holde ud at se serien, indtil amerikanerne blev involveret. ”VIP’S” eller hvad pokker de bliver kaldt, ødelægger de få ting, jeg egentligt synes var okay, og smadrer hele viben, serien egentligt havde. Jeg havde lidt forventet, at en koreansk serie var koreansk, ikke amerikansk, men her er vi.

Desuden er det endnu en bunke fuldstændig ulidelige karakterer, der bliver tilføjet til en massiv bunke af lige så dårlige karakterer. Og jo, jeg ved godt, at skuespillerne ikke rigtigt havde en kontekst for deres karakterer, udover at de var idioter og ”millionær-røvhuller”, men så må man altså give dem en form for kontekst eller fjerne dem helt – mon ikke, at serien havde fungeret fint uden dem?

Og hvem filan besluttede, at de skulle komme når deltagerne allerede var halvvejs igennem spillet og ikke fra starten? Ærligt, man dukker jo ikke op i en halvleg i fodbold …

Hvorfor alt det andet?

Selvfølgelig skal der være fyld på en serie, men hvorfor tilføje noget, der er så hamrende ligegyldigt, som at lederens bror er politimand?

Hvorfor skal vi se to deltagere knalde? Det tilføjer ikke noget mere til deres karakterer (andet end at de samlet er mere ulidelige end hver for sig) og giver egentligt kun pote i forbindelse med glas-legen.

Jeg hader ubrugelige plots, der ikke tilføjer noget til historien, for så kunne man lige så godt have undværet dem og sparet de minutter.

Hvad er pointen med spillet??

Inden du tænker, at jeg er en kæmpe nar, så ved jeg godt, at spillet er til for at underholde og tvinge folk ud i nogle bizarre situationer.

Men, men, men…

Hvad er pointen med spillet, hvis deltagerne alligevel kan slå hinanden ihjel ude fra spillet? Desuden er det en chance for, at de sover godt og dermed har bedre chancer, for de kan ikke styre, hvem der sover hvordan. Der er generelt ret meget, der kan gå galt, når man ser på menneskets uhåndterlige natur.

Mastermind

En af de få ting, jeg virkelig elskede ved serien, var den gamle mands død. Det var eminent udført og virkelig tungtvejende for vores hovedrolle og var uden tvivl en af de mest menneskelige dele af serien, men… DE SMADRER DET. Helt ærligt, at han var mastermind bag hele spillet er både dumt og ødelægger meningen og motivationen for alle de andre dødsfald fuldstændigt.

Lige pludselig er alle dødsfald uden mening, motivationen for hovedrollens fortsættelse i spillet er ligegyldig, og jeg kunne næsten ikke være i det – det føles som et kæmpe spild af tid.

Alt i alt er det da en okay serie, men det er i min optik en serie baseret på fyld, alle twists efter afsnit seks blev forudsigelige, og man skal have en tålmodighed af stål og overbærenhed som julemanden for at holde ud at høre på alle de selviske, egoistiske og ulidelige karakterer, der er blevet samlet sammen i en serie. Fede effekter, gode mængder blod, men ellers ville jeg gerne anbefale at se Battle Royale i stedet.

LÆS OGSÅ: Kommende serier: 2022 bliver det hidtil største serieår

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 3. sæson af ‘Sex Education oplyser og underholder som aldrig før

LÆS OGSÅ: Tag denne serie-quiz og deltag i lodtrækningen om 3 måneders forbrug af vin!

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like