Serier | Guides

Halloween: Disse seriepsykopater skræmmer for alvor livet af dig!

AfKasper
28. oktober 2020
Halloween: Disse seriepsykopater skræmmer for alvor livet af dig!
Foto: HBO Max

Del artikel

Tre Halloween-klassikere, du med stor sandsynlighed ville møde ved din dør, hvis corona ikke havde satte en stopper for den herhjemme mere og mere populære amerikanske trick or treat-tradition.

Til Halloween kan du snildt vinke til den 114 cm høje Dracula og hans venner, men løb for guds skyld den anden vej, hvis en velklædt og velfriseret Mads Mikkelsen smiler til dig fra den anden side af gaden.

De er bare ikke helt så uhyggelige som nogle af de største seriepsykopater i nyere tid. Seriepsykopaterne opererer på et helt andet og langt mere kuldegysende plan. Først indsmigrer de sig, hvorefter uger, måneder og endda år kan følge med psykisk terror, voksende paranoia, stalking og klamme mindgames, inden de en kold, våd nat sætter kniven ind. Bogstaveligt talt.

Vi har udvalgt et par af de største seriepsykopater, der for alvor burde skræmme livet af dig, hvis de en dag kommer forbi med tricks and manddrab.

Norman Bates, 'Bates Motel'

I denne kategori kommer vi selvfølgelig ikke uden om Norman Bates fra Bates Motel. Norman Bates, der som voksen bliver til stjernepsykopaten i Robert Blochs roman Psycho, som Alfred Hitchcock med sin filmatisering gjorde ikonisk i en sådan grad, at Patrick Bateman fra American Psycho er opkaldt efter Bates.

I Bates Motel har den unge Norman Bates (Freddie Highmore) dræbt sin far, efter han, faren, har tævet Normans mor Norma. Men Normans psykose har fået ham til at glemme det hele. Og hvad gør enhver mor i sådan en situation: Hun bilder selvfølgelig sønnike ind, at det hele var en ulykke.

LÆS OGSÅ: Gisp, gru og mareridt: De 5 mest creepy gyserserier

Mor og søn starter et nyt liv på Bates Motel, og det er her, at Norman Bates, der på overfladen virker som svigermors drøm af en høflig knægt, får lov at udvikle sig til den isnende seriemorderpsykopat, han er i Psycho.

Norman Bates er i øvrigt løst baseret på den virkelige seriemorder Ed Gein.

Villanelle, 'Killing Eve'

kvindelige antihelte
Jodie Comer som Villanelle (t.h.) og Sandra Oh som Eve Polastri (t.v.) i 'Killing Eve' på HBO Max.
Foto: HBO Max

Villanelle (Jodie Comer) fra Phoebe Waller-Briges Killing Eve lever op til alle forestillinger, man kunne have om, hvordan en kvindelig psykopatisk lejemorder ville tage sig ud: Über smuk, über cool og fuldkommen utilregnelig.

Seriens allerførste åbningsscene siger det hele: Villanelle sidder på en iscafé og spiser is. Hun har fået øjenkontakt med en lille pige, der selv spiser is, men som virker en smule skræmt over, at Villanelle betragter hende koldt og udtryksløst.

Manden bag isbaren sender den lille pige et smil. Hun smiler tilbage, ser Villanelle, der som det næste efterligner selvsamme smil. Nu smiler den lille pige også til Villanelle. Hun rejser sig, Villanelle, og vi fornemmer godt, hvordan manden i isbaren lidt nervøst betragter Villanelle, da hun går mod udgangen.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Killing Eve sæson 3

Og med rette, for Villanelle skubber isen ned i skødet på den lille pige, der skriger, inden Villanelle fortsætter ud, og vi ser, hvordan et oprigtigt smil nu tegner sig.

Hannibal Lector, 'Hannibal'

https://imgix.vielskerserier.dk/2018/08/AXN.jpg
(Foto: Hannibal/AXN)

Nej, vi har ikke bare danskerbrillerne på her. Mads Mikkelsens portræt af Hannibal Lector i Hannibal formår på imponerende vis at leve op til Anthony Hopkins egen ikoniske version af kannibalmorderen i Ondskabens Øjne.

Hannibals diabolske mord er i sig selv uhyggelige, men det er roen, hvormed han beregnende og strategisk går til værks. Samt ikke mindst den nydelse, som det ceremonielle drab tilsyneladende giver ham.

LÆS OGSÅ: Fra Hannibal til Kilgrave: Quiz om stjerneseriepsykopaterne

Hvis det til Halloween banker på, og du ud gennem dørspionen får øje på Mads Mikkelsen i et three piece suit, så lad for guds skyld vær med at åbne!

Sideshow Bob, 'The Simpsons'

Hvis man lige ser bort fra, at Sideshow Bob (Kelsey Grammer) muligvis hører til en af The Simpsons sjoveste karakterer og er en tegneseriefigur, så har vi muligvis at gøre med en af listens største psykopater.

LÆS OGSÅ: Ny rædselsvækkende horror-serie får premieredato

En mand, der startede sin karriere som sidekick til en alkoholiseret klovn, som han prøver ’frame’ for et væbnet røveri. Det får en 10-årige dreng forhindret, hvilket sender manden i fængsel, hvorefter han de næste 20-30 år sætter alt ind på at stalke og dræbe – bevares, igen uden succes – denne 10-årige dreng.

Textbook psycho!

Alice Morgan, 'Luther'

Igen har vi at gøre med en kvindelig seriepsykopat, der på én og samme tid er både ekstraordinært charmerende, mentalt forstyrret, ekstrem intelligent og livsfarlig – især hvis du er hendes kæledyr eller i familie med hende.

Alice Morgen (Ruth Wilson) møder Luther efter begge hendes forældre er blevet dræbt, hvilket hun vist ikke selv er helt uden skyld i. Det er dét, som Luther (Ildris Alba) skal opklare i første afsnit af serien Luther.

LÆS OGSÅ: David Tennant spiller hovedrollen i ny true crime-serie

Alice Morgan har en fascination for ondskab, hævngerrighed, og så er hun psykopatisk narcissistisk ud i hele hendes væsen. Og ligesom den gode Villanella i iscaféen, er hun heller ikke rigtig i stand til at mærke og vise følelser, hun kan kun efterligne og kopiere dem.

LYT OGSÅ: Anmeldelse: 'Ulven kommer' afsnit 1 minder om ubehagelig dansk film

Del artikel

Læs mere omNetflixHBO Nordic

Andre Serier | Guides