Serier | Guides

Ikke så ringe endda: Serier du alligevel bør give en chance

AfFreja Hertz Tefcke
5. august 2021
Foto: THE OA/JoJo Whilden/Netflix
Foto: THE OA/JoJo Whilden/Netflix

Del artikel

Nogle serier fanger ikke lige med det samme. De skal lige have en chance.


Her kommer fem serier, som alle fortjener en chance.

1. Silicon Valley


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/06/SV203_010715_FM031-medium.jpg
Foto: Silicon Valley/HBO Nordic

Streamingtjeneste: HBO Nordic
Genre: Komedie
Sæsoner: 6
Medvirkende: Martin Starr, Kumal Nanjiani, Thomas Middelditch m.fl.
Se den hvis:
du elsker at krumme tæer over pinlighed, underdog fortællinger, IT

I Silicon Valley er teknologien ved at få bragende succes, og dem, der måske ville kunne klare sig bedst, har det sværest.

Det lyder umiddelbart en smule kedeligt, men ... det er en hamrende sjov serie, der giver et indblik i nyopstartede virksomheder, IT-verdenen, og hvordan de undergravede gutter forsøger at grave sig op.

Vi følger den indadvendte Richard, der har et ”Hacker Hotel”, mens han og hans venner forsøger at starte virksomheder op. Han bor gratis hos en multimillionær, der kun vil have 10 procent i ejerandel af virksomheden, når den er kørende. Det er en kombination af socialt akavethed, sjovt manuskript og en gruppe gutter, der helt klart er på vej mod succes, men som ikke aner, hvordan de skal håndtere den.

2. Moone Boy


Streamingtjeneste: Amazon Prime Video *OBS! Serien er desværre taget af tjenesten siden artiklens første udgivelse
Genre: Komedie
Sæsoner: 3
Medvirkende: Chris O’Dowd, David Rawle, Steve Coogan m.fl.
Se den hvis:
du mangler noget let, hyggeligt og hurtigt, er glad for komedie

Moone Boy er simpelthen sådan en overset og fantastisk serie, man virkelig skal give en chance!

I de sene 80’ere og begyndelsen af 90’ernes Irland følger vi en tolvårig dreng med en meget, meget vild fantasi – og hans usynlige ven. Han vokser op i en kaotisk og kreativ familie, der både roder og elsker med hele kroppen.

Det er en ærlig, hjertevarm og megasjov serie, der består af afsnit på 18-30 minutter, og den er simpelthen så overset. Den skal helt klart gives en chance, selvom første afsnit måske er en smule langsom i optrækket.

3. Preacher


Foto: Preacher sæson 4/Viaplay
Foto: Preacher sæson 4/Viaplay

Streamingtjeneste: Viaplay
Genre: Southern Gothic, komedie, overnaturligt
Sæsoner: 3
Medvirkende: Dominic Cooper, Joseph Gilgun, Ruth Negga m.fl.
Se den hvis:
Du er fan af virkelig sort humor, gotiske temaer, lak og læder og overnaturlige temaer

Preacher er baseret på en tegneserie og fortjener virkelig en chance!

Vi følger en alkoholisk præst, som ender med at være kropsvært for en overnaturlig ting – det giver ham nye, mystiske kræfter og Preacher sætter sig for at finde Gud (sådan helt bogstaveligt) og tager en vampyr og sin ekskæreste, der er ret glad for mord, med.

Det lyder måske lidt underligt og ikke særligt spændende, men jeg kan love dig for, at den virkelig er værd at se – især hvis du er til sort humor og det overnaturlige.

4. Bored to Death


Streamingtjeneste: HBO Nordic
Genre: komedie
Sæsoner: 3
Medvirkende: Jason Schwartzman, Olivia Thrilby, Zach Galifanakis m.fl.
Se den hvis:
Du elsker sort humor, komikere, skæve karakterer

Hvis der er en komedieserie, der fortjener en chance, så er det altså Bored to Death!

Forfatteren Jonathan beslutter sig for at annoncere sin hjælp som privatdetektiv, efter hans kæreste gik fra ham. Han får ret hurtigt klienter og forsøger at løse sagerne, mens han lukker øjnene for sin ufærdige roman. Hvis han ikke er i gang med at løse bizarre sager, så bruger han tid med sin ven, en tegneseriertegner – og alt i alt er livet ikke så fedt, efter han fik annonceret sig selv på Craigslist.

Det er en hamrende sjov serie, der lige kræver, at man ser et par afsnit, før den virkelig tager fat – men så tager den også virkelig fat! Det er sjove komikere, der er indblandet og manuskriptet er helt igennem fantastisk.

5. The OA


Foto: The OA/JoJo Whilden/Netflix
Foto: The OA/JoJo Whilden/Netflix

Streamingtjeneste: Netflix
Genre: Sci-fi, fantasy
Sæsoner: 2
Medvirkende: Brit Marling, Jason Isaacs, Emory Cohen m.fl.
Se den hvis:
du elsker sci-fi, drama og filosofiske temaer

The OA er et af de der elsk det eller had det-type show.

Vi følger en blind kvinde, der kommer tilbage efter at have været forsvundet i syv år. Hun forsøger desperat at passe ind i det normale samfund, selvom hun er blevet forandret efter sin forsvinden. Hun samler derfor en gruppe af underlige high school-elever og en lærer og fortæller sin bizarre historie om sin forsvinden med håb om, at de kan hjælpe hende med at finde hoved og hale i alting.

Det er en hamrende spændende serie, der fløj under radaren, men som i dén grad fortjener en chance!

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide 'Dark' og 'The OA', vil du elske 'Equinox'

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i august 2021

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i august 2021

Del artikel

Andre Serier | Guides