Serien vs. bøgerne: 5 gange Game of Thrones skulle have holdt sig til bøgerne

Game of Thrones ville have været bedre, hvis den havde holdt sig til bøgerne af George R. R. Martin.

Foto: Game of Thrones sæson 1/HBO Nordic

Game of Thrones er blevet et fænomen i langt højere grad end andre serier har formået. Den er blevet talt om og diskuteret, og folk har haft væddemål kørende om, hvem der mon fik kniven – bogstaveligt talt – i næste afsnit.

Serien har taget afsæt i bøgerne af George R. R. Martin, der er notorisk for ikke at have gjort dem færdige endnu. Fem bøger er det blevet til, og alle vi utåleligt bedrevidende klaphatte, der rent faktisk har læst dem, har naturligvis stærke holdninger til, at bøgerne selvfølgelig er bedst.

LÆS OGSÅ: De fem bedste serie-introer: Game of Thrones har én af de bedste serie-introer nogensinde

Og her er fem gange, serien ville have vundet på ikke bare at gøre sit eget shit, men rent faktisk holde sig til kildematerialet.

1. Der dræbes ikke for sjov

Det har været det helt store spørgsmål rundt om i verden: Hvem mon ryger næste gang. Game of Thrones blev notorisk kendt for at overraske ved at skabe en verden, hvor selv hovedpersonerne ikke var i sikkerhed. Da Ned Stark mistede knolden i slutningen af første sæson, var det et kæmpe chok for seerne (og læserne), og det satte tonen for resten af serien. Vi lærte hurtigt, at der nok ikke var nogen, vi skulle ”heppe på”, for deres eksistens var ikke sikret.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

Ned Stark dør også i bøgerne, og det samme gør Robb Stark og en masse andre. Nemlig de karakterer, der er med til at drive historien videre. Men populariteten ved at slå større karakterer ihjel har også tjent som en krykke for David Benioff og D.B. Weiss, der har skrevet serien.

For da serien skred ud over det etablerede kildemateriale i bøgerne, gik det hele lige lovligt hurtigt for sig.

LÆS OGSÅ: 5 af de mest populære serier på Netflix og HBO Nordic lige nu

Særligt i Dorne er der noget galt, for Doran Martell havde mange indviklede planer om en alliance med Targaryen-familien. Hans døtre havde også planer for Myrcella Baratheon, som de så som den sande arving til tronen. Men det blev sgu nok for bøvlet at skulle til at tænke de historier til ende, så i stedet fik de lige gjort kål på dem alle sammen i et par hurtige scener.

Samtidigt er både Stannis Baratheon, Mance Rayder, Roose og Ramsay Bolton, Lloras og Margary Tyrell stadig i live i bøgerne.

2. Jamie er en good guy – sådan da

Nikolaj Coster-Waldau er blændende som Jamie Lannister. Velsignet med et godt udseende, penge og et naturligt talent med et sværd var det uundgåeligt, at han endte som den snotforkælede røvhat, som vi så i starten af serien. Han er led, og selvom hans interesser ikke ligger i det politiske spil, kan han være lige så ubehagelig som sin søster.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

Et langt stykke hen ad vejen, er Jamies historie den samme som i bøgerne, men efter han er tilbage i King’s Landing indser han, hvad han i virkeligheden har tabt. Hans evne til at slås har været det eneste, der har defineret ham, og med en manglende hånd bliver han nødt til at finde noget andet at satse på.

LÆS OGSÅ: 5 af de bedste serier på HBO Nordic nogensinde

I bøgerne begynder han at fatte interesse for politikken gennem sit virke i Kongens personlige vagtkorps, og han begynder at se, hvordan hans søster har manipuleret med ham for at opnå det hun selv ville uden at tage hensyn til ham. I bøgerne modtager han en besked fra Cersei, der er taget til fange af Spurvene, men han ignorerer den, og tager i stedet ud for at finde Brienne.

3. Sansa slipper lettere

Allerede fra begyndelsen er Sansa den blåøjede håbefulde prinsesse, der skal giftes med prinsen og leve lykkeligt til sine dages ende, men verden viser sig at være et brutalt og ondskabsfuldt sted, der ikke har plads til håb og drømme. Og stort set hele vejen, til hun ender med Littlefinger, følges bøger og serie ad.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

Men i bøgerne er Sansa en del af Littlefingers plan om at få nogen på tronen og derigennem at kunne vende tilbage til at styre showet fra kulissen. Sansa bliver derfor holdt tilbage i The Eyrie, hvor hun tager ved lære og samtidig passer på sin fætter, der har et noget forskruet forhold til alting.

I serien bliver Sansa udsat for Roose Bolton og hans egne sære lyster, hvilket i bøgerne sker for hendes barndomsveninde, Jeyne Poole, som i stedet bare er på det helt forkerte sted, på det helt forkerte tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i september: Fargo, Jude Law og ny serie af Bombshell-instruktør

Det er brandærgerligt, for Sansas udvikling fra det blåøjede til det beregnende er et godt modstykke til Jamies fald, og begge karakterer er uendeligt meget mere interessante end i serien. Og samtidig er der heller ingen, der tror på, at Littlefinger er SÅ dum.

4. Drogo voldtager ikke Daenerys

Khal Drogo er den største af alle Dothraki, og han portrætteres som en vildmand, der tager, hvad han vil have. Han gifter sig med den skræmte Daenerys som et resultat af en aftale med broderen Viserys, der gør det meget tydeligt, at han er ligeglad med, hvad der sker med søsteren, så længe han lander på tronen i King’s Landing.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

I serien får Daenarys ikke noget at skulle have sagt på bryllupsnatten, og det er først senere, hun finder ud af, at hun kan rykke med Drogo. Rent fortælleteknisk er det et spøjst valg, der reelt set giver Daenarys magt over sin mand.

LÆS OGSÅ: Månedens serieanbefalinger: Nyfortolkning af Kong Arthur, politisk satire og en mystisk miniserie

Men i bøgerne er han en anden. Han spørger hende om lov, og hun giver ham den. Og selvom der ikke er nogen tvivl om, at Dothraki’erne ikke normalt har den slags kvaler, er Drogo mand nok til at stille sin dronning ved sin side, det giver en noget bedre dynamik i forholdet. Det gør det også langt mere troværdigt, at hun ender med at elske ham.

5. Man kan rent faktisk se noget

Jeg har på intet tidspunkt haft svært ved at se, hvad der skete, mens jeg læste bøgerne. Jeg har nydt godt af dagslys eller lampen på mit sengebord. Det har gjort, at jeg ved, hvad der er sket i alle slagene, og jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt min lampe var skruet ned, eller om jeg var ved at blive blind.

Det er måske nok en lille ting, men for fanden, hvor var det da umuligt at følge med i noget som helst til sidst.

LÆS OGSÅ: Månedens serietip: 3 gode serier på C More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *