Serier | Guides

Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du skal se i august

AfBrian Mogensen
18. august 2021
The White Lotus Emmy
Foto: The White Lotus/HBO Nordic

Del artikel

Vi giver tommel-op til teenage-trekantsdrama, Trine Dyrholm og tjenestefolk på luksushotel.


Vi Elsker Serier anbefaler

Så hvis du ikke er til Never Have I Evers teenage-fnidder, kan du finde gys og forfærdelse i Forhøret, eller hvis det heller ikke er din kop te, så er der bidende sarkasme at finde, på den anden side af verden, nær gæsterne tjekker ind på hotellet The White Lotus.

Never Have I Ever (Netflix)


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/08/NHIE_210_Unit_01860RC.jpg
Foto: Isabella B. Vosmikova/Netflix

Der er lidt mere gang i den for Devi i denne anden sæson af teenage-komedie-dramaet om den indiske highschool-pige. I slutningen af første sæson flyttede Devi ind hos Ben, så hun kunne undgå at blive flyttet til Indien, men det betyder ikke, at hun er ovre sine følelser for Paxton.

Det starter godt ud, men som sædvanligt er der lagt op til forviklinger, når der spilles på to heste samtidig.

Anden sæson byder på en mere moden og selvsikker Devi, der dog ikke slipper for de problematikker, der følger et liv som teenager. Men med rollebesætningen noget bedre etableret er der gode muligheder for at hæve indsatserne.

”Jeg har set nok romantiske komedier til at vide, at det er ikke interessant, medmindre der er konstant bevægelse. Hvis hovedpersonen er lykkeligt forelsket, synes jeg ikke, at det er særligt interessant. Det er bedre, når vi ikke ved, hvad der sker,” har seriens skaber, Mindy Kahling, udtalt om den nye sæson.

Så deet …

Forhøret (Viaplay)


Foto: Forhøret sæson 2/NENT Group/Viplay
Foto: Forhøret sæson 2/NENT Group/Viaplay

En af de bedste danske serier vender også tilbage til en anden sæson.

Denne gang er det Trine Dyrholm, der har overtaget hovedrollen i serien. Som Ulrich Thomsens kone, psykologen Susanne, starter hun med at hjælpe en patient med et rygestop, men under hypnosen afslører han, at han har myrdet en stribe unge kvinder.

Derfra går det kun i én retning, og seriens trailer og de informationer, vi har fået, lover en frygtindgydende tour de force gennem en betændt dansk underverden.

Sædvanen tro er der masser af store danske navne med på rollelisten, og ligesom den første sæson, tegner det til at blive tv i absolut særklasse.

Blandt andet vender Ulrich Thomsen tilbage i rollen som Bjørn, og han får selskab af bl.a. Dar Salim, Søren Malling og Fanny Leander Bornedal. Og der bliver også et gæstevisit af ingen ringere end Pernilla August.

Hvis ikke du allerede har set 1. sæson af Forhøret, så få det gjort.

NU!

The White Lotus (HBO Nordic)


https://imgix.vielskerserier.dk/2021/08/820880_5584867_5184x3888.jpg
Foto: The White Lotus/HBO Nordic

Hvor spændende kan det lige være at følge personalet på et luksushotel på Hawaii?

Når der er tale om The White Lotus, kan det faktisk ikke blot være spændende. Det kan også være både skarpt, velskrevet og hylende morsomt.

Serien udfolder sig over en uge og sætter fokus på hotellets ansatte og deres interaktioner med de gæster, der har valgt hotellet som deres feriedestination. Men det viser sig hurtigt, at det ikke er nogen normal ferie, de er taget på.

The White Lotus er svær at anbefale, uden at komme med alt for mange spoilere. Det kan dog siges, at der virkelig er lagt mange kræfter i at skabe en samlet historie, der udfolder sig helt fænomenalt over den første sæsons seks afsnit, og serien blev meget hurtigt fornyet til en anden sæson.

Da serien er bygget op i antologi-format, ganske som i fx American Horror Story, er der ingen regler for, hvem der er med i næste sæson, så glem alt det, du tror, du ved om serien, og bare lad dig rive med.

Det er absolut det hele værd.

LÆS OGSÅ: 'The White Lotus' får en sæson 2

LÆS OGSÅ: Så kom den endelig: Se traileren til 'Forhøret' sæson 2

LÆS OGSÅ: Hall of Fame: Serier vi stadig snakker om i 2031

Gode serier og god vin går hånd i hånd i sommeren. Få gode tilbud på lækker vin her, og læs mere om Winefamly. Du støtter Vi Elsker Serier med et mindre beløb, hvis du bestiller vin gennem dette reklamelink.

Del artikel

Andre Serier | Guides