De 5 mest spændende plottråde i ‘Twin Peaks’

Jagten på Laura Palmers morder eller Agent Coopers rejse? Hvilken plottråd holder mest i Twin Peaks-universet?

En af de mest ikoniske serier i historien er uden tvivl serien Twin PeaksDet er absolut også en af de mest dækkede serier her hos Vi Elsker Serier. Vi elsker ganske enkelt alt ved den serie, og den er også en af grundene til, at vores redaktions tilblivelse, da vi tilbage i 2015 fandt ud af, at vi skulle gense byen med det brogede og bizarre karaktergalleri.

Serien blander på unik vis humor og klassisk soap med et krimigådeplot og krydrer det hele med uhygge, der kan snige sig ind i enhver sekvens. Elsker du også Twin Peaks? Så runder vi af med et par serieanbefalinger til hvad du skal andre dark-genre eksklusive serier på Paramount+.

Serien handler kort fortalt om, at en ung kvinde ved navn Laura Palmer er blevet myrdet. En FBI-agent ved navn Agent Cooper kommer til byen for at opklare mordgåden. Og i en by som Twin Peaks har alle noget at skjule.

Det lyder relativt ligetil, gør det ikke? Jo, men det er det ikke. Vi skal ikke mange afsnit hen for at finde ud af, at der i byen Twin Peaks er mere mellem himmel og jord, og for at bruge Twin Peaks sprog; Uglerne er ikke, hvad man tror de er.

Det største problem i serien er selvfølgelig mordet, der afføder det spørgsmål, der den dag i dag stadig står som den rungende klare præmis for serien: Hvem dræbte Laura Palmer? De andre plottråde i serien centrerer sig bl.a. om kærlighedsintriger, forretningsuenigheder og korruption.

Men hvilken plottråd er egentlig den mest spændende på tværs af seriens tre sæsoner? Det giver vi vores bud på her:

Læs ikke videre, hvis du aldrig har set Twin Peaks, og de centrale afsløringer er ubekendte for dig.

5. Fortællingen om Palmer-familien

Foto: Showtime

Flere af mine favoritkarakterer i serien Twin Peaks findes i Palmer-familien, der i serien består af tre personer Laura, Leland og Sarah( og kusinen Maddy, der dog hedder Ferguson til efternavn). I den første store del af serien serien fatter vi en enorm sympati for familien, der er centrum for det centrale plot, da Laura Palmer findes myrdet i første afsnit.

Vi finder dog ud af, at Leland har sine egne hemmeligheder, og at både ham og Laura i årevis har været hjemsøgt af den virkelig uhyggelige gråhårede dæmon BOB, som på uhyggelig vis kun ses i glimt igennem serien.

Hele fortællingen om Laura Palmers liv og hendes problemer med både misbrug af narko og BOB/Lelands misbrug af hende fortælles indirekte igennem serien. Men det er især i filmen Fire Walk With Me, vi kommer helt tæt på Laura Palmer og det, der ledte op til hendes mord.

Da vi så finder ud af, at Leland faktisk er morderen, der tog livet af sin egen datter, og at han har flere mord på samvittigheden under besættelse af BOB, så ændrer vores syn sig på Leland. Jeg vil ikke afsløre så meget fra sæson tre af Twin Peaks, men her kan jeg afsløre, at Sarah Palmer også udvikler sig i en ganske uhyggelig retning.

Det faktum, at den familie gemmer på så megen sorg, mystik og mord, gør den bare både ekstremt spændende og virkeligt uhyggelig at følge.

Se Twin Peaks sæson tre (eller The Return, som den også hedder) på Paramount+

4. FBI ( The Blue Rose Task Force)

Foto: Showtime

Politiet og FBI spiller en vigtig rolle i Twin Peaks. De fungerer primært som vores protagonister, men som med alt andet er der mere, der gemmer sig under overfladen. Faktisk har FBI-agenter det med at forsvinde i serien.

Det drejer sig om dem, der er tilknyttet den enhed, der har med paranormale forbrydelser at gøre. Den enhed går under navnet The Blue Rose Task Force i serien.

I seriens sidste afsnit erfarer vi at FBI-agent Dale Cooper forsvinder i det røde rum. I filmen Fire Walk With Me erfarer vi, at agenterne Chet Desmond og Philip Jeffries (der spilles af de ikoniske musikere Chris Isaac og David Bowie) også forsvinder.

Generelt tilfører det et enormt element af spænding til seriens univers, at vi stadig den dag i dag ikke ved, hvad der skete med FBI-agenterne. Det er virkelig en spændende plottråd!

Om Paramount+

Med underholdning for publikum i alle aldre er Paramount+ hjemsted for et massivt katalog med omkring 6.000 episoder og film og giver publikum i alle aldre et bredt udvalg af ikoniske fanfavoritter.

Tjenesten tilbyder eksklusiver fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samt en mangfoldig samling af Paramount+ originalserier, eksklusive dramaserier, Paramount-film og eksklusive, helt nye store film og en god blanding af globalt og lokalt indhold, der spænder over alt genrer.

Paramount+ er den første nordiske streamingtjeneste, der lanceres på Apple TV-kanaler og er desuden tilgængelig via partnerplatformene YouTv, YouSee, og Allente. Tjenesten er også tilgængelig direkte via en ny Paramount+ app.

3. Agent Coopers rejse

Foto: Showtime

Agent Coopers entre ind i byen Twin Peaks er en af de bedste karakteretableringer i tv-historien, intet mindre! Og han er måske en af de bedste karakterer i en serie overhovedet.

Vild med kaffe, tærte og grantræer og særdeles elskelig. Vi lærer karakteren at kende gennem adskillige samtaler og anekdoteudvekslinger med Dianeder er hans mere eller mindre fiktive partner i form af en diktafon og hans samspil med politiet i byen Twin Peaks, der bryder med alle klichéer i tv-serier om FBI, der sidder på deres høje hest og ser ned på arbejderklassens ordenshåndhævere i form af det lokale politi.

Agent Cooper skaber venner i byen og især hos det lokale politi, der sætter så stor lid til Cooper, at de ligefrem accepterer drømmelogik, spiritualitet og stenkast mod flasker som alternative opklaringsmetoder i jagten på Laura Palmers morder.

Men som tidligere indikeret ender Coopers rejse også et mørkt sted. Og i den nyeste sæson af Twin Peaks ser vi mere til hans dobbeltgænger end den elskelige Cooper, vi kendte selv. Han spaltes i virkeligheden ud til tre personer i sæson tre. Ja, det lyder syret, men det skal altså opleves, når han giver den som psykopaten Mr. C og den katatoniske Dougie Jones. Den sidste udgave, vi ser, er, hvad man vel bedst kan kalde krydsningen mellem alle de versioner af Agent Cooper-versioner, vi kender, nemlig som karakteren Richard

Skulle vi gætte på en handling i en evt. fjerde sæson, så har jeg svært ved at forestille mig, at David Lynch ikke tager fat i Agent Coopers rejse igen.

2. Det gode mod det onde

Det Røde Rum er i Twin Peaks-universet et venteværelse, der angiveligt kan lede mod The White Lodge eller The Black Lodge. Noget, man i bibelsk forstand kunne referere til som himmel eller helvede.

Twin Peaks er efter min mening i sidste ende en fortælling om menneskets mørke og lyse sider og om godt mod ondt. Vi er i symbolsk forstand konstant i et venteværelse, der kan lede mod lys eller mørke i serien, hvilket fortælles igennem vores karakterer og deres rejse.

I sæson tre er det overordnede plot ikke at afsløre, hvem der myrdede Laura Palmer. Det overordnede plot går i stedet på at fange Judyder måske er en ultimativ ondskab i selve universet i mere metaforisk forstand eller en dæmon, der opstod ud af en atomprøvesprængning.

Den plottråd fortjener en plads højt oppe på listen.

1. Hvem myrdede Laura Palmer?

Hvad der skulle have været en fortælling om Marilyn Monroe endte af politiske årsager med at blive til en mordgåde om en død kvinde i det nordvestlige USA.

Da produceren Tony Krantz satte David Lynch og Mark Frost sammen i håbet om, at en mainstream manuskriptforfatter og en kunstnerisk filminstruktør kunne skabe noget unikt, tror jeg næppe, han havde forestillet sig en serie så unik, at den har opnået kultstatus og har skabt en af de mest loyale fanbaser verden over. Men serien ville absolut intet være uden den overordnede plottråd over dem alle: Hvem myrdede Laura Palmer?

Du kan se alle tre sæsoner af Twin Peaks på Paramount+.

Hvis du kan lide Twin Peaks kan vi også anbefale, at gå på opdagelse i flere eksklusive titler på Paramount+ som fx

Læs også: Er nyt David Lynch-projekt relateret til Twin Peaks? Vi ser på, hvad der taler for og imod

Læs også: 5 grunde til at vi elsker Dexter selvom han er morder

Læs også: Paramount+ har din ryg her i juleferien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like