5 serier fra 2020 du bare SKAL se

Foto: Anya Chalotra og Henry Cavill i The Witcher/Katalin Vermes/Netflix

Få fem gode bud på serier, som du godt kan skrive på din must see-liste.

Der kommer et hav af nye serier hver måned, og det kan være en værre jungle at finde ud af, hvilken streamingtjeneste, genre og serie, der er værd at følge med i.

Her får du så mine bud på fem serier fra 2020, som du bare skal se.

The Witcher

Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 1
Genre: Fantasy, action, eventyr

Okay, denne serie er faktisk fra slutningen af 2019, men hvis du endnu ikke har fået set The Witcher på Netflix, så er du virkelig gået glip af noget!

Det er en vild fortælling om en witcher (spillet af Henry Cavill) og hans eventyr og oplevelser, mens han jager monstre – og til tider mennesker.

Han kæmper en kamp for at finde sin sande plads i verden sammen med Yennefer, den smukke troldkvinde med en tragisk baggrund (spillet af Anya Chalotra), Jaskier, en bard med masser af gå-på-mod og sange (spillet af Joey Batey) og Ciri (spillet af Freya Allan), prinsessen med en hemmelighed, der er sendt ud for at finde Geralt.

LÆS OGSÅ: The Witcher sæson 2 har fået nye cast-medlemmer

Det er virkelig en fed historie, der er baseret på en bogserie af samme navn, og som har et hav af fantastiske practical effects! Man kan næsten ikke forklare, hvad serien er – den skal bare ses!

The Plot Against America

Streamingtjeneste: HBO Nordic
Sæsoner: 1
Genre: Drama

The Plot Against America / HBO Nordic

The Plot Against America er en historie fortalt gennem øjnene af en jødisk familie, der bor i New Jersey i en verden, hvor Charles Lindbergh vandt en valgkamp over Roosevelt i 1940.

Det bliver en form for et alternativt univers, og serien udforsker virkelig antisemitisme – også den slags, der gemmer sig i mørket og mellem linjerne.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Comey Rule’ står alene med sandheden i en turbulent politisk verden

Det er desuden en serie, der har et fuldt ud stjernespækket cast (b.la. Winona Ryder og John Turturro) og fungerer både som et period-piece, mens den kan trække en masse paralleller til nutiden og den amerikanske højrefløj. Det er virkelig en serie, der fortjener at blive set – eller genset!

The Outsider

Streamingtjeneste: HBO Nordic
Sæsoner: 1
Genre: Drama, krimi, thriller

Foto: The Outsider / HBO Nordic

Hvis du er til neo-noir krimiserier såsom True Detective og samtidig har en hang til det overnaturlige, så er den mørke The Outsider uden tvivl en serie, der bør være på din liste.

Efter en ung dreng bliver fundet myrdet, bliver træneren for little league, Terry (spillet af Jason Bateman), anklaget for mordet. Men detektiverne på sagen kæmper for at få beviserne til at give mening og for at få Terry passet ind i puslespillet.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af The Outsider

Den er baseret på en Stephen King-roman, så det kan vel forventes, at den lige så stille rykker over i en mere overnaturlig retning. Mere vil jeg ikke sige. Den skal bare ses!

What We Do In The Shadows

Streamingtjeneste: HBO Nordic
Sæsoner: 2
Genre: Komedie, mockumentary

Foto: What We Do in the Shadows/HBO Nordic

Har du hørt om de halv-udelige vampyrer, der er roomies og gerne vil fungere semi-normalt trods deres … Tjah, alternative livsstil? Nej?

Så kan jeg kun anbefale dig at se What We Do In The Shadows! Serien er baseret på en film af samme navn og er en hysterisk morsom – og til tider dyb og meningsfuld – serie om vampyrer, varulve og det normale liv.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af What We Do in the Shadows

Det er virkelig en serie, der ikke skal overses, for den byder på meget (b.la. én af vampyrerne, der går undercover som en almindelig, menneskelig bartender, som er åndssvag og hamrende sjov) og kan underholde i mange aftner!

Upload

Streamingtjeneste: Amazon Prime Video
Premiere: 1. maj 2020
Sæsoner: 1
Genre: Komedie, sci-fi

Foto: Upload/Robbie Amell/Andy Allo

Amazon Prime Video kan et eller andet med at se ind i menneskeheden og trække noget helt fantastisk ud af det og ind i en serie. Det er i hvert fald sagen med Upload!

En mand (Robbie Amell) bliver ‘uploadet’ til skyen efter sin alt for tidlige død i et mystisk og suspekt biluheld. Hans upload er købt og betalt af hans rige kæreste, der ikke er i nærheden af at forstå projektet – desuden er hun lidt af en kælling. Han møder sin ”engel” (som i virkeligheden er en kvinde i den virkelige verden, der håndterer hans sky) og bliver hurtigt venner med hende, mens de sammen forsøger at besvare spørgsmålene om hans død.

LÆS OGSÅ: 5 oversete og absolut anbefalingsværdige serier

Det er en spændende, sjov og overraskende dyb og moden serie, der udforsker mennesket og dets evne til at give slip samt teknologi – og det er altså hamrende godt. Det er en kriminelt overset serie, der virkelig fortjener et kig!  

Andre nævneværdige serier:

Lovecraft Country, HBO Nordic
Hunters, Amazon Prime Video
Mythic Quest, Apple TV+
Dead To Me, Netflix
I May Destroy You, HBO Nordic
The Great, HBO Nordic

LYT OGSÅ: Fortjener ‘Babylon Berlin’ den gode omtale?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like